Sådan sparer du strøm og penge på din julebelysning
Det bliver jo nok jul igen i år, men måske har du gået og tænkt på at droppe julebelysningen helt i år. Elpriserne i 2022 er stukket helt af, og det er derfor også forståeligt, hvis man har tænkt sig at droppe den udendørs julehygge i år. Til dem af os, der slet ikke kan undvære de blinkende lyskæder, kommer her nogle gode råd.
LED-lyskæder er et must
Bruger du tilfældigvis stadig de gamle lyskæder, så skal du bare lige vide at Gløde og halogenpærer bruger ca. 16 gange så meget strøm som LED-pærer! Det går ikke længere, hvis du har det mindste ønske om at holde elregningen nede. Så det nok på tide at få købt nogle nye LED-lyskæder, og få sendt dine gamle lyskæder på genbrug. LED-lyskæder holder desuden meget længere tid, så ikke blot sparer det dig en masse strøm, men også miljøet. De har gennemsnitligt en levetid på 1.000 timer, hvilket er omkring 25 gange længere end gløde og halogenlyskæder. Tag et godt kig på dine lyskæder og se hvor meget watt de bruger. Jo lavere watt, så mindre strøm bruger de. LED-lyskæder kan gå imellem 1-5 watt, hvorimod nogle gløde og halogenlyskæder kan nå op til 80 watt.
Brug en timer
Der findes flere måde at få sat din julebelysning på en timer. Du kan anskaffe dig et digitalt tænd/sluk ur for omkring 50-100kr. Det fungerer supersimpelt. På uret indstiller du de timer du ønsker at din lyskæde skal være tændt og slukket, så stikker du uret i kontakten, og det passer på det hele.
Hvis du har anden udendørsbelysning, så kan du overveje om du ikke har brug for et astro ur i stedet.
At få installeret et astro ur kræver autoriseret fagfolk. Du skal derfor have fat i en autoriseret elektriker, som kan komme og installere uret korrekt. Her finder du en elektriker i Aalborg som kan hjælpe med alle de lovlige installationer af astro uret.
Sluk lyset om natten
Måske burde alt lyset være slukket om natten. Julelyset behøver jo ikke være tændt midt om natten, hvis det ikke er til gavn for nogen. Hvis du slukker lyset i nattetimerne, så de kun lyser fra 16-23 i stedet for døgnet rundt, kan du sparer 70% af energiforbruget. Hvis du stadig synes at det er meget hyggeligt at have julelyset tændt døgnet rundt, så kan du vide dig selv sikker med en LED-lyskæde. Ifølge Energistyrelsen, så koster det omkring 27 kroner at have en LED-lyskæde, der kører med 5 watt, tændt døgnet rundt i 3 måneder. Hvis du ikke har meget julebelysning og allerede har fået skiftet lyskæderne til nye LED, er der ikke meget du skal være bekymret over. De nye modeller bruger meget mindre strøm, end man godt kunne være nervøs for. Så kan du roligt skrue op for julehyggen igen i år.