Blogindlæg

Skal du have udstykket din grund? Så vær opmærksom på følgende regler

Udstykning af jord for private kan være en omstændig proces. For selvom det synes simpelt at dele sin jord op i flere stykker, så er der en lang række juridiske forhold, der skal tages hensyn til.

 

De regler, der er på området, skal overholdes, og misser man ét punkt i lovgivningen, kan dette have betydning for både ens muligheder og økonomi. Derfor er det altid en fordel at rådføre sig med juridiske eksperter eller inddrage en professionel landinspektør, lige så snart man begynder at overveje at udstykke sin jord.

Hvad betyder udstykning?

Når man udstykker en grund, betyder det helt konkret, at man deler en grund op i flere dele, som herefter kan sælges fra. Ønsker man at sælge dele af sin grund videre til nye byggegrunde, hører dette imidlertid under reglerne for udmatrikulering, hvor grundene bliver givet deres egne adresser og matrikelnumre.

 

Der kan imidlertid være mange grunde til at vælge at udstykke sin jord. For det første kan det være et spørgsmål om økonomi, men det kan også være, at man har så meget jord, at opgaven med vedligehold og pleje er blevet for stor.

Hvilke regler gælder der for udstykning af jord for private?

Som nævnt kan det være en omstændig proces at få lov at udstykke sin jord. Dette skyldes, at der findes et hav af regler, og at der desuden kan være forskellige forhold, tinglyste servitutter og deklarationer, der kan have indflydelse på dine muligheder.

 

Udstykning skal ske i henhold til de gældende regler i Udstykningsloven. Det er denne, der regulerer hele området, og som har opstillet klare regler for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er.

 

Som udgangspunkt er der forskel på, om du ønsker at udstykke din grund i en byzone, i en landzone eller i et sommerhusområde – men uanset hvor, skal man altid have fat i en professionel landinspektør, da disse er de eneste, der er autoriserede til at ændre på matrikelgrænserne på din grund.

Landinspektørens opgave

Hos Land & Skel står deres autoriserede landinspektører altid klar til at hjælpe dig – uanset om du ønsker at sælge fra eller lægge til din grund. Som eksperter på området sørger Land & Skel for, at alle love og regler overholdes, samt at alle nødvendige og juridiske dokumenter udarbejdes korrekt.

 

En landinspektør kan også sørge for at undersøge, om der er skal tages hensyn til en eksisterende udstykningsplan eller tinglyste servitutter i forhold til netop din grund og ejendom.

 

Er ejendommen ikke pålagt særlige bestemmelser, er det de almindelige udstykningsregler, der gælder.

Kommentarer lukket til Skal du have udstykket din grund? Så vær opmærksom på følgende regler