Blogindlæg

Giv din bolig videre til den næste generation

Har du nogensinde spekuleret over, hvad der skal ske med din bolig, når du ikke selv gider bo der længere, eller måske ikke kan bo der længere?

Nogle vælger at sælge huset, for at frigøre de økonomiske ressourcer til køb af en anden bolig eller forsøde tilværelsen på anden vis.

Andre når aldrig så langt, da de går bort før, at de har taget stilling til dette spørgsmål, og dermed vil den næste generation stå med en bolig, som de skal betale arveafgift på, før at de kan overtage huset.

Og så er der dem, som vælger at foretage en familieoverdragelse af deres bolig. Og det er i forbindelse med en sådan type familiehandel, at vi skriver denne artikel, da vi gerne vil give dig mere indsigt i fordelene ved en familieoverdragelse.

Hvem kan jeg overdrage til?

I forhold til reglerne angående en boligoverdragelse, og hvis det er efter den såkaldte 15%-regel, så kan du overdrage til nærtstående familiemedlemmer. Og inkluderet i denne gruppe hører: Børn, stedbørn og børnebørn.

Desuden også svigerbørn, men så skal de være gift med dit eget barn. Forældre, stedforældre, bedsteforældre tæller også med som nærtstående familie.

Der findes også nogle lidt andre former for nærtstående personer, som f.eks. personer der har haft samme bopæl som dig de seneste 2 år, eller plejebørn der har haft samme bopæl som dig i minimum 5 år.

Generelt betegnes denne gruppe også som gaveafgiftspligtige personer.

Hvor billigt må jeg sælge boligen?

Den helt store fordel ved en familieoverdragelse er muligheden for at kunne sælge ejendommen til 15% under den offentlige ejendomsvurdering.

Da den seneste ejendomsvurdering sikkert er foretaget for en hel del år tilbage, så kan det antages at den nuværende værdi på huset er noget højere, end det beløb, som det kan overdrages for til et nærtstående familiemedlem.

Det vil altså sige, at prisen pludselig bliver noget lavere for personen, som overtager boligen. Men hvis denne ønsker at sælge boligen efterfølgende, skal der ikke betales skat af fortjenesten af salget.

Hvordan kan overdragelsen finde sted?

Selvom termen hedder en familieoverdragelse, så er det jo stadig en ejendomshandel, hvor der er en del juridiske dokumenter, som både skal udarbejdes, underskrives og tinglyses. Men der er dog forskellige måder, hvor en boligoverdragelse mere skal ses som en forskudsmæssig del af en arv.

Det vil altså sige, at når den endelige købesum af ejendommen er fastsat, så vil der være mulighed for at oprette et afdragsfrit familielån svarende til købesummen.

Og i stedet for at barnet betaler pengene, som det ellers foregår ved almindelige ejendomshandler, så kan lånet nedskrives med det årlige gavebeløb, som der må gives skattefrit. Dermed har man som forældre virkelig mulighed for at videregive en masse økonomiske midler til den næste generation.

Lyder det som noget for dig?

Har vi vækket din interesse en smule med denne artikel, så synes vi bestemt, at du skal undersøge mulighederne nærmere. På den måde kan du være med til at sikre, at den næste generation får endnu mere økonomisk råderum at gøre godt med.

Kommentarer lukket til Giv din bolig videre til den næste generation