Kvinde – derfor må du gerne være forfængelig
Forgængelighed er for mange af os et noget negativt klingende ord. Ordet betegner tendensen til at være optaget af sit udseende – og måske endda lidt for meget. Men forfængelighed er ikke nødvendigvis dårligt. Så længe du er bevidst om, at udseende ikke er det eneste, der har betydning, kan forfængelighed faktisk være en god ting. Nedenfor udlægger vi hvorfor.
Det fysiske aspekt
Den mest fremtrædende fordel ved at være forfængelig har at gøre med din fysiske fremtoning. Mennesker er visuelle væsner, og hvis du gerne vil gøre et godt indtryk på en date, en potentiel arbejdsgiver eller på kollegerne på dit nuværende arbejde, er der absolut intet galt med, at du gør noget ud af dig selv. Skønhed kommer muligvis indefra, men det skader ikke at lade det indre supplere af noget ydre.
Det er vigtigt at pointere, at dét “at se godt ud” ikke er nogen absolut størrelse. Hvad der synes smukt for den ene, er muligvis direkte hæsligt i den andens øjne, og det er vigtigt, at din ydre fremtoning stemmer overens med, hvem du er. Vælg et jakkesæt til kvinder, hvis det er dét, du har det bedst i. Lad være med at tvinge dig selv ned i et par stiletter, hvis du foretrækker flade sko. Sørg blot for af og til at udvælge dine flade sko med omhu og bruge lidt ekstra tid på at sætte resten af ensemblet sammen.
Trænger din garderobe til lidt fornyelse? Mode til kvinder findes heldigvis i kæmpe mængder online.
Det mentale aspekt
Forfængelighed har også nogle mentale fordele. Forestil dig for eksempel, at du er blevet forbigået på arbejdet i forbindelse med en forfremmelse, som skulle have været din. Det kan være, at du sidder derhjemme og overvejer, hvad du har gjort galt. Måske er du endda overbevist om, at du aldrig kommer til at kunne gøre de ting med din karriere, som du gerne vil. Selvsagt kan du ikke style dig ud af en sådan sindsstemning. Men når du tvivler på dig selv, hjælper det ikke på situationen, at dit hår er ubehjælpeligt, og at du for tredje dag i træk render rundt i plettede joggingbukser. Læg mindreværdskomplekserne på hylden. Vask håret, fil dine negle, og erfar, hvor meget personlig pleje og en smule forfængelighed faktisk kan gøre for din evne til at tro på dig selv.