Blogindlæg

Indkørsel, stisystemer og andre tilføjelser til dit haveanlæg

En indkørsel er en nærmest uundværlig tilføjelse til ethvert haveanlæg, og ikke mindst hvis man har en bil eller to, som de fleste der bor i hus har. Der findes dog andre flotte og funktionelle tilføjelser inden for brolægning, som man med fordel kan tilføje til sit haveanlæg, hvor alt lige fra indgangspartier, stisystemer, trapper, stenbede, terrasser med mere, kan fuldende dit haveanlæg. Læs med her for lidt inspiration og råd til hvordan du kan indrette dit haveanlæg, med projekter inden for brolægning.

Indkørsel

En indkørsel siger nærmest sig selv, og det er da også ualmindelig sjældent at man oplever huse uden en eller anden form for indkørsel. Har man planer om at få anlagt ny indkørsel, så er det første man bør overveje, hvorvidt man ønsker en flisebelægning, eller om man ønsker en belægning med sten såsom ærtesten eller granitskærver. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at de sten man benytter sig af i sin indkørsel, skal være af et tykkere materiale end sten til sine stisystemer eksempelvis, da en indkørsel er udsat for en tungere belastning.

Indgangspartier, trapper, stisystemer og gangarealer

Et flot indgangsparti gør altid underværker, og giver en flot front på ens have. Fra indgangspartiet og ind i selve haven, op til og rundt om huset, kan man dertil belægge med stisystemer og gangarealer, så det bliver mere behageligt at komme rundt i sin have. Derudover er en god flisebelægning i form af stisystemer og gangarealer, en flot tilføjelse til ethvert have miljø. Er din grund eller have i flere niveauer, kan der også opstå behov for at lave trapper, så man kan forbinde niveauforskellene på en god og funktionel måde. Der kan ligeledes være behov for en trappe i forbindelse med indgangen til selve huset.

Fliseterrasse

Følger man stisystemerne og gangarealerne rundt i haven, kan de føre hen til en fliseterrasse, som kan være det sted man samles når vejret tillader der. Har kan man nyde sommeren med en god grill, eller bare samles med familie og venner og hygge sig. Med en fliseterrasse er du sikret en holdbar løsning, modsat eksempelvis en træterrasse, der kræver mere vedligeholdelse. En fliseterrasse er altså et super godt bud på din nye terrasse.

Stenbed

Som en sidste tilføjelse anbefaler vi stenbede, som kan placeres rundt om terrasser. Især i forbindelse med træterrasser gør stenbede sig godt, hvor kontrasten mellem træ og sten virkelig kommer til sit udtryk. Endvidere sikrer stenbede at man kan have beplantning, hvilket kan bringe liv og farver ind i haven. Stenbede tjener måske ikke det samme funktionelle formål, som flere andre af tilføjelserne du finder her i artiklen, men er alligevel en suveræn tilføjelse til din have.

Kommentarer lukket til Indkørsel, stisystemer og andre tilføjelser til dit haveanlæg