Blogindlæg

Hvad skal du kigge efter til indflytningsrapporten?

Når man skal overtage en lejlighed, skal man gennemgå den med udlejeren for at kigge efter fejl og mangler. Dog kan der godt dukke nye ting op, som du har mulighed for at indrapportere. Rapporten skal typisk afleveres efter to uger, men det kan variere alt efter aftalen i kontrakten. Det er vigtigt at finde alle de fejl og mangler, der findes i lejligheden for at undgå at miste unødigt meget af sit depositum. Fejl og mangler, som ikke noteres, kan nemlig blive din byrde til slut. Herunder har vi samlet de mest typiske, som du skal huske at kigge efter i din bolig.

Ridser i gulv, væg og lister.

Selv de mindste hakker i gulve, vægge eller lister kan betyde, at du slet ikke skal stå for udbedring på hele fladen. Det er derfor vigtigt at dokumentere skaden med både billeder og tekst, så du kan fralægge dig ansvaret for den. Derfor er det bedste at gennemgå lejligheden med et falkeøje og en lommelygte med hånden helt minutiøst. På den måde kan du spare mange penge. Husk, at selvom du flytter ind i en ny lejlighed, så kan håndværkere og rengøring godt have påført skader, og de er mindst lige så vigtige at dokumentere.

Sætningsskader

Flytter du ind i et nyere byggeri? Så er det vigtigt at dokumentere sætningsskaderne. De er meget typiske og siger ikke noget om kvaliteten af byggeriet – alligevel er de utroligt vigtige at være opmærksomme på. De kan nemlig også opstå løbende, og selvom de optræder efter, rapporten er afleveret, så sørg for at dokumentere dem alligevel ved at informere din udlejer. Især det første år i en helt ny lejlighed er det vigtigt at lægge mærke til revner i malingen og tapetet, da det også godt kan brede sig ud over flere vægge.

Rengøring

Hvis nogle dele af lejligheden ikke er helt rengjorte, så skal de naturligvis heller ikke være det, når du flytter ud igen. Dette punkt er vigtigt at få udfyldt enten under indflytningssynet eller umiddelbart efter. Det kan for eksempel være beskidte gulve, at der ikke er ordentligt rengjort i ovn eller bag vaskemaskine, men det kan også være beskidte vinduer. Det kan nemlig være betydende for, hvor lang tid du selv skal bruge på at gøre lejligheden ren, når du selv udflytter. Især i nyere lejligheder er det vigtigt, at alt står snorlige.

Kommentarer lukket til Hvad skal du kigge efter til indflytningsrapporten?