Blogindlæg

Trenden inden for cocktailglas

Igennem flere år har vi efterhånden set at de moderigtige glas skulle være facetslebne krystalglas – du ved dem din mormor har gemt til festlige lejligheder. De glas, hvis de er gamle, indeholder typisk bly, som man dog er gået væk fra i moderne krystalglas. De glas ens bedsteforældre typisk har, er formentlig også  håndlavede, hvilket man typisk ikke gør i dag – hvorfor prisen på krystalglas i dag også er en del mindre. Så dagens krystalglas er kendetegnet via mønsteret eller facetterne, som skaber et flot spil i glasset. Disse glas er stadig meget populære i detailhandlen, men de har toppet og er så småt på vej retur – helt som vanligt med modens cyklusser. Det tager nemlig en del tid før en trend har sat sig fast, for så at ebbe ud stille og roligt igen.

 

Nu skal det være minimalistisk

Hvad er så den nye trend inden for glasdesign når krystalglas er på vej retur? Når vi taler om glas til at drikke af, f.eks. cocktailglas, vinglas, highballglas m.f. så er trenden helt sikkert minimalistisk. Det kan ses lidt som en modreaktion på alle de krystalglas man ser med facetter – nu er det de helt stilrene og især ekstra tynde glas som finder vej ind på flere og flere drinks-barer og restauranter. Producenter som italienske Luigi Bormioli og Nude laver disse minimalistiske glas til perfektion – f.eks. Luigi Bormioli Top Class er et tyndt glas som i høj grad træder i baggrunden så indholdet i glasset kan tale for sig. Det tynde og elegante glas er oplagt til mange cocktails/drinks, som så kan pyntes lige som man ønsker det uden at glasset tager en masse fokus. Store klare isterninger i disse Luigi Bormioli Top Class glas er også oplagt, da isterningen næsten helt forsvinder i det minimalistiske glas.

 

Farvede glas er stadigvæk populære

Der bliver stadig solgt mange krystalglas i detailhandlen, og når kigger man på udvalget så er især dem med farver som sælger godt lige nu. De farvede krystalglas er dog ikke så idelle til at præsentere sin drink i, hvorfor det i de fleste tilfælde giver mening at bruge disse farvede glas når der er tale om rene produkter om vin, vand eller juice.

 

Bæredygtige glas er lavet på vedvarende energi

Man tænker nok ikke over det, men det største CO2 forbrug ved glas er de høje temperaturer der skal til for at smelte råvarerne så det bliver muligt at støbe glasset. De billigste glas på markedet er fra en producent som bruger olie som sin energikilde – så kan man ikke kalde det for bæredygtige glas. Faktisk er de fleste glas på markedet lavet med denne energikilde, men ikke den italienske fabrikant RCR Krystalglas. Deres produktion sker via 100% vedvarende energi, og derfor er deres Co2 udledning er langt mindre end andre kendte glas brands. Hvis det er vigtigt at have bæredygtige glas derhjemme, så gå derfor efter RCR Krystalglas, så kan du med god samvittighed nyde din vin, cocktail eller juice i smukke glas.

Kommentarer lukket til Trenden inden for cocktailglas