Blogindlæg

Kørestolsramper – en af mange måder at byde gæster velkommen

Står du for en større ombygning af dit hjem – eller skal du simpelthen bygge et helt nyt? Så er der efterhånden mange regler der skal følges, også selvom hjemmet kun er til eget forbrug. Bygger du tæt op ad din nabo er der for eksempel krav til lydisolering, så I kan leve side om side uden at genere hinanden. Ligeledes er der krav til dit tag, som ikke må laves i materiale der blænder naboerne.

Kan alle besøge dig?

Hvis du ikke selv sidder i kørestol tænker du måske ikke over det som det første, men dit hjem skal helst være fremkommeligt for alle – også dem der er afhængige af hjul. Handicapramper er ikke længere kun noget, der hører offentlige bygninger til – de ses også i flere og flere hjem. Og de behøver bestemt ikke fylde meget eller være grimme. Det vigtigste er bare, at du indtænker dem tidligt i processen, så du ikke ender med en ærgerlig løsning. Læs mere om kørestolsramper her og se lidt mere om, hvilke designs du kan vælge. 

Indbydende indgange er mange ting

Mange frygter at et let fremkommeligt hus ser mindre elegant ud, fordi det ødelægger muligheden for en elegant trappe op til hoveddøren, men sådan behøver det ikke være. Handicapramper behøver nemlig ikke at gå lige op til hoveddøren, men kan lede til en anden indgangsdør i huset. Har du en bryggersindgang eller en havedør uden høje dørtrin kan du nemlig sagtens lave kørestolsramper der leder op eller ned til disse.

Andre måder at gøre dit hjem handicapvenligt

Vil du gerne have muligheden for at invitere alle, uanset handicap, på besøg i dit hjem, så behøver du ikke stoppe ved kørestolsramper. Ved at lave små tilpasninger i hjemmet, kan du gøre det egnet til besøg af alle. Har du svagtseende i omgangskredsen kan du sørge for at rummene kan oplyses tilstrækkeligt – dette gælder desuden også, hvis du har døve eller hørehæmmede venner, som er afhængige af tegnsprog eller mundaflæsning. 

For alle, uanset handicap, er god rumakustik altid at foretrække. Hvis der er meget ekko eller dårlig akustik kan det især påvirke hørehæmmede, der kan have endnu sværere ved at opfange tale. For andre, som nemt bliver overvældede af for mange sensoriske indtryk, kan god støjabsorbering i hjemmet være en fordel, da de så har lettere ved at være i dit hjem. 

 

 

Kommentarer lukket til Kørestolsramper – en af mange måder at byde gæster velkommen